Hvis din hjemmeside har den samme side på flere sprog, skal Google gætte, hvilken version den skal vise til hvem. Hreflang er måden at få den til at holde op med at gætte. Det er et lille tag i sidens hoved, der i bund og grund siger: "den her side har en tvilling, og her bor den".
Sådan ser det ud
Hver side lister alle sine sprogversioner, også sig selv. Siderne på hvert sprog har præcis det samme sæt links, så de peger på hinanden. Det gensidige er lige præcis den del, folk glemmer.
Du kan også tilføje en x-default, som fortæller søgemaskinerne, hvilken version de skal vise, når ingen af sprogene passer til den besøgende. På denne side peger x-default på den engelske version.
Tre fejl, der stille og roligt ødelægger det
- Links, der kun går den ene vej. Den engelske side peger på den danske, men den danske peger ikke tilbage. Så kan Google finde på at ignorere dem begge.
- Links til den forkerte URL. Hreflang skal pege på den endelige, kanoniske adresse for hver side, ikke på en redirect eller en version med sporingsparametre.
- Kun forsiden er oversat. Hvis den danske side om "Ydelser" bare er et link tilbage til den engelske, så lad være med at kalde den en tvilling. Par kun de sider, der virkelig findes på begge sprog.
Sådan tjekker du din egen
Search Console har ikke længere en særskilt rapport om hreflang, så det praktiske tjek er at åbne en side, se kildekoden og sikre dig, at hver alternativ URL indlæses og peger tilbage. En crawler kan gøre det samme for hele siden.
Det er ikke glamourøst arbejde, men på en flersproget side er det tit forskellen på, om dine sider på andre sprog bliver fundet eller er usynlige.
Sådan blev noten til: den er skrevet med hjælp fra AI og redigeret af Mogens, som gennemgår hver note, før den udgives. Sådan bruger jeg AI.